Tekniske data og tegninger

Data for Elisabeth K571:

Byggeår: 1941
Byggested: H. Jensens Baade i Køge, DK.
Type: Klinkbygget halvdæks fiskekutter med dam.
Materiale: Eg på eg.
Længde: 30 fod.
Bredde: 12 fod.
Maskine: 1-cylindret Hundestedmotor, årgang 1962.
Ydelse: Ca. 35 hk.
Sejlføring: Storsejl og fok
Styring: Kædestyring.
Registrering: Bevaringsværdigt fiskefartøj OU 8893 Elisabeth


Konstruktionstegninger

I forbindelse med restaureringen af Elisabeth K571 foretog museets bådebygger Søren Levinsen en opmåling af Elisabeth K571. Teknisk tegner Karen-Louise Slej udarbejdede et sæt konstruktionstegninger. Kutteren blev i 1941 bygget på klamp, hvilket vil sige uden brug af tegninger, men ved hjælp af skabeloner. Vi var så heldige at komme i kontakt med en tidligere lærling på H. Jensens Baade i Køge, hvor Elisabeth blev bygget. Verner Boelsskov kom med mange gode råd, og ikke mindst i forbindelse med rekonstrueringen af kutterens styrehus fik vi værdifulde oplysninger af Verner.

Hent tegningerne i pdf-format:

Bjælkelag

Klædning for og agter

Opstalt vandlinier

Snit af køl og stævn

Snit af spanterne Spantrids

Motoren
Elisabeths maskine er en 1-cylindret Hundested Motor årgang 1962, og den er gennemgået fra A - Z af Mogens Svendsen, Gilleleje. Der anvendes trykluft til at starte maskinen med, og derfor har vi en lufttank ombord med et tryk på 10 bar. Da museet overtog kutteren valgte vi at udskifte den oprindelige tænding, hvor der blev anvendt svovl-startpatroner, med en glødetråd. Startpatronerne bliver ikke produceret mere, og de udviklede desuden temmelig meget ubehagelig røg.
Oprindelig sad der en 2- takts 'Dan' motor i kutteren, men den blev udskiftet med den nuværende i 1962. Maskinen bruger ca. 5 liter diesel i timen, hvilket vil sige ca. 1 liter pr. sømil.
Ydelse: Ca. 35 HK.

Her kan du finde Hundested Motorfabriks instruktionsbog i en scannet version. Du er nødt til at have programmet Acrobat Reader for at se filerne.

Instruktionsbog

Gode råd

Snittegning af motoren

Motorens kartotekskort fra Hundested Motorfabrik