Museumsbutikken

I museumsbutikken findes der kopier af husgeråd fra tiden før industrialiseringen, et udvalg af bøger, postkort og plakater, og gammeldags legetøj, noget for enhver dreng og pige.

I butikken sælges også syltetøj, produceret af gode råvarer med smag af sommer på landet og uden konserveringsmidler. Der er også farvestrålende lertøj, gammeldags slik og kryddersalt med danske krydderier, fremstillet på museet.

Butikken sælger også øl fra Amager Bryghus. Tag den med hjem og nyd en kølig Dragør-øl.